top of page

EVENTS

 

2024

FREDAGSBAR - HVER FREDAG

Fredagsbar i Øens Madhus – skal du med? 😊

Kom med til fredagsbar i vores hyggelige café! Vi gør det hver fredag, og vi starter på FREDAG D. 5. APRIL kl. 15.00. Kom og nyd fadøl og vin til halv pris fra kl. 15-17.30 sammen med dine venner, kollegaer, roomies, nabo. Hvem skal du have med? 😊

 

Vi ses i Øens Madhus!

Fredag d. 15/3-24: Snapsesmagning på Øens Madhus - Bliv inspireret til påskefrokosten

 

Påsken nærmer sig og så skal vi igen samles med familie og venner til påskefrokost med god mad og lidt godt til ganen. Men inden det går løs, så byder vi igen på snapsesmagning i Øens Madhus, hvor du kan blive inspireret til de kommende påskefrokoster.

Vi samles igen omkring langbordene og kan se frem til at nyde 6 små lette anretninger arrangeret af køkkenchefen Frede sammensat med 6 forskellige snaps fra snapsogurter.dk.

I løbet af en underholdende og lærerig aften, vil I få god viden om forskellige snaps lavet på urter og bær fra Østjylland kombineret med små anekdoter fra Jan. Som det perfekte punktum får du også mulighed for at prøve at lave din egen snaps på en helt ny måde.

Snapsogurter.dk er er lille firma der brænder for at lave og formidle om krydderbrændevin. Igennem mere ned 30 år har snapsogurter.dk holdt mange foredrag, snapsevandringer, TV-udsendelser og leveret special snapse til mange museer bl.a. i genne 7 år til Dybbøl Banke.

Jan fra snapsogurter.dk har også udviklet snapse til forskellige restauranter og er kendt for sin store viden om snaps, dens historie siden middelalderen og ikke mindst mange gode historier.

 

Tilmeld dig via linket her

Mandag d. 22/1-24: Foredrag og fællesspisning 
Tidspunkt: kl. 16.00-19.00

 

Historien om Hvidstensgruppen og Hvidsten Kro er blevet landskendt på grund af de to film af Anne Grethe Bjarup Riis. Tidligere lærer Hans Nejsum vil tage publikum igennem den historiske fortælling om Hvidstengruppen og Hvidsten Kro. Hvordan familien Friis kommer ind i billedet, og om Marius som leder af gruppen, deres arbejde og endelig. Hans Nejsum er så godt inde i historien, at han også holder foredrag på Kroen.  

Efter foredraget vil der være mulighed for i fællesskab at spise kroens signaturret, æggekage, i Øens Madhus. Maden skal bestilles på forhånd, når du tilmelder dig. 

Foredrag foregår i Multisalen i Generationernes Hus og fællesspisning i Øens Madhus. 

Køb billet via linket her

2023

Torsdag d. 23/11-23: Snapsesmagning i Øens Madhus
Tidspunkt: kl. 17.30-20.30

Kom med når vi gentager succesen fra foråret og indbyder til snapsesmagning igen i Øens Madhus på Aarhus Ø. Sid med ved langbordet og få et væld af smagsindtryk, når Jan fra snapsogurter.dk tager sine lokale kryddersnapse med, som skal smages sammen med små lette anretninger, lavet af vores køkkenchef, Frede. I løbet af en underholdende og lærerig aften, vil I få god viden om kryddersnaps kombineret med små anekdoter fra Jan. Til snapsene vil der blive serveret seks små anretninger, som er nøje sammensat til lige netop den serverede snaps. Vil man prøve andre spændende snaps, så er der også mulighed for det.

Glæd dig til 6 serveringer med tilhørende 6 snaps

Pris: 425 kr. 

2022

Torsdag d. 17/11-22: Beaujolais aften
Hvert år den tredje torsdag i november frigiver Beaujolais' vinproducenter deres Beaujolais Nouveau.  Beaujolais er en lille region i Lyon i Frankrig. 
De markerer vi naturligvis i Øens Madhus! Kom med til en aften, hvor der serveres lækker mad, i mens du nyder tonerne fra "Lyden i Paris" aka. Claude Chichon. Han vil sørge for levende og autentisk musik, som om du sad blandt vinstokkene i Frankrig. 

Ring til os på 51837193 eller send en mail og reserverer et bord, for at være sikker på at være med på denne magiske aften.  
 

Torsdag d. 15/12-22: Aarhus Synger Sammen: Julesang i Generationernes Hus

Kom med til en hyggelig sangaften hvor vi synger fra Højskolesangbogen, - især sange med vinter og Julefokus. Vi starter med fællesspisning i Øens Madhus og efterfølgende trækker vi over i Generationernes Hus Multisal, hvor Aarhus Synger Sammen, vil styre aftenens fællessang.

De tager desuden også et par sangbare jule-everpreens med og efter kaffepausen er der ønskekoncert fra hele sangbogen.

Sangene introduceres af Jesper Moesbøl, Steffen Jonassen og Louis Mogensen. De udgør også det lille orkester der akkompagnerer sangene. De er folkene bag Aarhus Synger Sammen og Maratonsang Aarhus

 

Program:

Kl. 18.00: Fællesspisning i Øens Madhus

Kl. 19.00-21.30: Sang i Multisalen (inkl. kaffe/kage pause halvvejs). Efter pausen er der ønskekoncert fra heles højskolesangbogen.

 

Billetsalg:

Fællesspisning + sang og kaffe/kage: 225 kr. Køb billet her

Sang og kaffe/kage: 75 kr. Køb billet her

Julemenu

bottom of page